top of page

Pizza med oksekød, frisk tomat, rosmarin og revet ost toppet med rucola (uge 42)

Tilberedningstid: 30 min.

Ingredienser

Halvdelen af tomaterne

2 kviste rosmarin (1/2/3p: 1 stk.)

1 rulle oksefars med grøntsager

1 pizzadej pr. person

1 glas tomater med basilikum (1/2p: 1 dåse tomatpuré)

2 poser revet goudaost (1/2/3p: 1 stk.)

1 bundt rucola


Det skal du selv have

Olivenolie

Salt

Mel (fx hvedemel)

OBS: Indimellem erstatter vi en ingrediens, hvis den ikke lever op til vores forventninger. Derfor kan ingredienslisten afvige en smule fra indholdet i din kasse. Hvis dette er tilfældet, skal du blot bruge den trykte opskrift, der ligger i din kasse.
Køkkentip

Sådan ruller du din pizzadej ud.
Kok: Jens Mohr.

Det skal du bruge 
Sådan gør du
Inden du går i gang

Tænd ovnen på 220°C varmluft, og skyl alt grønt.


Klargøring af grønt
  • Skær tomat i skiver. Pluk og hak rosmarin groft.

  • Skær oksefarsen i ca. 1 cm tykke skiver.


Pizza
  • Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir. (1/2p: Rør vand [1p: ½ dl | 2p: 1 dl] i tomatpuréen.) Smør med et lag tomatsauce, og top med skiver af oksekød og tomat. Drys med rosmarin og revet ost.

  • Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden (se køkkentip).


Servering

Skær pizza i trekanter, top med rucola, og servér.



KØKKENTIPS:

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.


Hvis du har tomat tilovers efter at have toppet dine pizzaer, kan du lave en salat af ca. halvdelen af rucolaen, de overskydende tomater, lidt olivenolie og en smule eddike.

Vil du have mere grøn inspiration i din indbakke?

Dagligvarer_katalog_netop nu_2729.jpg
Find vores dagligvarer på aarstiderne.com og få dem leveret sammen med din måltidskasse.

Vidste du, at vi har mere end 700 økologiske dagligvarer?

Kontakt

70 26 00 66

Mærkninger

Aarstiderne A/S - Barritskovvej 34 - 7150 Barrit - Aktieselskab - CVR: 12542976 - Ø-mærket

bottom of page